Seneste Nyheder

22. april 2025

Er du mand og født i 2005?
SÅ KAN DU BLIVE VACCINERET GRATIS MOD HPV – virussen en væsentlig årsag til kræft i mundsvælget, penis- og analkræft hos mænd.

Mundsvælgkræft er stigende, især blandt mænd, men heldigvis kan HPV-vaccination beskytte dig.
Tilbuddet gælder til og med 31.12.25 – ring til klinikken og book tid.


16. april 2025

Vi ønsker alle patienter en GOD PÅSKE.
Klinikken åbner igen 22. april 2025.


6. februar 2025

VINTERFERIE! 
Vi har åbent i  vinterferien – uge 7 som altid, dog med færre læger og personale.
Forvent derfor færre tider end vanligt.
Husk at få fornyet diverse recepter inden du tager på ferie og pas ellers på jer selv ude i ferielandet!

Fravalg af genoplivningsforsøg 
Folketinget har besluttet at give muligheden for fravalg af genoplivningsforsøg til alle habile borgere over 60 år for at understøtte borgernes selvbestemmelse, livssyn og personlige ønsker. Muligheden for at registrere et fravalg af genoplivningsforsøg gælder, uanset om borgeren er syg eller ej.
Aldersgrænsen på 60 år er fastsat ud fra en betragtning om, at rettigheden skal gælde borgere, for hvem ”ældrelivet” er inden for en overskuelig fremtid. Samtidig har det indgået i overvejelserne, at der alt andet lige vil være mindre risiko for, at man som borger er blevet inhabil, jo yngre man er, når man kan træffe sit valg.
Borgeren registrerer fravalget ved at logge ind på sundhed.dk eller ved at indsende en blanket til Sundhedsdatastyrelsen.

Brug Lægevagten med omtanke!
Lægevagten står klar til at hjælpe, når du eller din familie har brug for lægehjælp uden for din egen læges åbningstid.
En ny undersøgelse viser dog, at lægevagten hver uge får mere end 1.000 opkald, som kunne vente til egen læge åbnede.
Det giver ventetid for dem, som har brug for lægevagtens hjælp.

  • Ring til lægevagten, hvis du er blevet pludseligt syg, din sygdom er blevet forværret, eller du er kommet til skade.
  • Ring på tlf. 70 11 07 07 i tidsrummet kl. 16-08 samt i weekenden og på helligdage. Overvej altid, om du kan vente, til egen læge åbner, inden du kontakter lægevagten.
  • Husk, at du skal kontakte din egen læge, hvis du skal have fornyet en recept.

19.  december 2024

Vi ønsker alle vores patienter en rigtig glædelig jul og godt nytår –
Tak for året som er gået 🎄🎉

Vi har åbent i klinikken den 23. dec., 27. dec. og 30. dec.
Husk at få fornyet recepter til brug over jul og nytår.


1. december 2024

Velkommen til Negeena, som skal være hos os til 31. maj 2025.
Negeena er ved at videreuddanne sig til praksiserende læge og blev uddannet læge i 2014.

Håber I alle vil tage godt imod hende!


30. oktober 2024

Din ryg er stærkere end du tror!

Fire ud af fem danskere får ondt i ryggen på et tidspunkt i livet.
Det er en sejlivet myte, at ryggen kræver ro og hvile.
I langt de fleste tilfælde kan fysiske øvelser og en aktiv livsstil bane vej for et liv med færre smerter.

Lær mere på rsyd.dk/staerk-ryg 


26. september 2024
Så blev det rigtigt efterår !

Husk,  at Sundhedsstyrelsen anbefaler tilskud af D-vitamin fra
1. oktober til 1. april.
Læs  nærmere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

9. september 2024
Influenzasæsonen nærmer sig.

Influenza og coronavacciner tilbydes i år, til udvalgte borgere,
fra 1. oktober 2024
🔘 Alle borgere over 65 år vil løbende modtage invitation i  e-boks.
🔘 Borgere med kroniske sygdomme, gravide og borgere med nedsat immunforsvar skal udfylde en tro og love erklæring på www.vacciner.dk inden tidsbooking.
🔘 Børn tilbydes ikke influenzavacciner i år, medmindre de er særligt sårbare og i forløb på børneafdelingen.

Vaccinationerne foregår igen i år  på
regionens vaccinationscentre og tider kan bookes på www.vacciner.dk


23. juli 2024
SDOI (Syddansk Overvægts Initiativ) tilbyder screening for overvægtsrelaterede sygdomme for personer, som:

  • har et BMI over eller lig med 30
  • er mellem 18 og 60 år
  • Er bosiddende i Region Syddanmark

Gælder også selvom du IKKE er besværet af vægten eller mærker følger af den!
Book en tid ved din læge, såfremt du er interesseret i henvisning hertil.


15. juli 2024
Vi kan desværre ikke modtage billeder over mail mere – kontakt os  telefonisk, så kan vi booke en kort videokonsultation til egnede problematikker.

Bruger du MIN LÆGE appen?
Som noget nyt, modtager du nu notifikationer på ydelsesbeskeder. Dette betyder, at du får indblik i, hvilken ydelse din læge har noteret, når du har haft kontakt til klinikken.
Du kan slå denne service fra, hvis du ikke ønsker den – se mere under fanen JOURNAL i appen.