Blodprøver/Medicin

Blodprøver
Blodprøver tages kun efter aftale med lægen. Dette kan dog også være blodprøver aftalt med sygehus eller speciallæge
Blodprøver kan tages dagligt, ved sygeplejersken, i tidsrummet 08.00-13.30 fredag dog 12.30, og kun efter forudgående tidsbetilling.
Det er vigtigt, hvis du skal have taget blodprøver bestilt fra f.eks. sygehus eller speciallæge, at du gør opmærksom på dette ved tidsbestilling.
Skal der laves hjertekardiogram (EKG) eller urinprøve, bør du ligeledes gøre opmærksom på dette.
Hvis ikke du skal i konsultationen til svar på blodprøverne, kan du med fordel oprette dig som bruger på hjemmesiden under ‘kontakt klinikken’ og få svaret per mail.

Medicinfornyelse
Som udgangspunkt fornyes medicin i forbindelse med de planlagte kontroller.
Man kan anmode om fornyelse af recept via Min Læge appen.
Klinikken kan kun tilbyde at forny medicin, der vedrører behandlinger, som vi er ansvarlige for.
Behandlinger, der følges på sygehuse eller speciallæger,  skal fornyes i deres regi.
Vi gør opmærksom på, at vanedannende medicin kun kan fornyes ved fremmøde i klinikken. Disse lægemidler kan altså ikke fornyes elektronisk eller via telefon.
Eksempler på disse lægemidler er:

  • Morfinpræparater
  • Beroligende medicin (herunder sovemedicin)
  • Visse typer psykofarmaka (f.eks. ADHD-medicin)

Behandlingsplan lægges med din faste læge.

Rejsevaccinationer
Klinikken tilbyder rejsevaccinationer.
Skriv til fast læge med info om rejsemål, varighed og rejsetype (turist, rygsæk, arbejde m.v.).
Lægen skriver retur med vaccinationsbehov jf. Statens Serum Instituts anbefalinger.
Ved behov kan du efterfølgende booke tid ved sygeplejerske til injektioner.
Vær opmærksom på at den danske sygesikring ikke dækker denne slags konsultation – du skal derfor betale selv.
Er du medlem af  Sygeforsikringen “danmark” ydes der tilskud derfra – du skal selv indsende dine kvitteringer.